Læs Marlenes tale til Joseph her
Kære Joseph
Tillykke med din fødselsdag i dag!
Det er en stor glæde, at få mulighed for at være med til at fejre dig her i dag!
Det er ubegribeligt, at du bliver 70 år i dag, når man ser på dig: – Du ligner dig selv, som du så ud for små 20 år siden, da jeg mødte dig første gang – der er blot kommet lidt mere lyst krøllet uld ved ørene!
Men smilet og dine små sjove bemærkninger er de samme – og du er såmænd heller ikke blevet bedre til at tale dansk!
Joseph:
Du er et sjældent og helt specielt menneske.
Du er en af de skarpe knive i en skuffe, og en, som der ikke går mange af på dusinet!
Du har en sjælden evne til at se igennem de mennesker, du møder: Du ikke bare er i stand til at aflæse hvilke skavanker og misbrug, som folk kommer til dig med – du evner også at se, hvad det er for et menneske, som du har foran dig.
Jeg er overbevist om, at du ejer en særlig evne til at se, hvad der står i vejen for det menneske, som du har foran dig i en undervisningssituation, og som er årsagen til det problem eller de problemer, som den pågældende elev har i sit liv på det pågældende tidspunkt.
Og du har en sjælden tålmodighed med dine elever – og er samtidig en hård lærermester:
Du kan drille en elev med et, hvad der synes som; et hastigt valgt kælenavn. Det kan være en forvanskning af en persons navn, hvor personen går og overvejer i længere tid, om tilnavnet er givet, fordi du ikke har forstået, hvad elevens navn rent faktisk er. Det kan også være et øgenavn, som får lov til at hænge ved, som omhandler personens arbejde – og er på en eller anden måde samtidig et udtryk for, hvor personen er på vej hen i sit liv.
Alle ekstranavne gives altid med et humoristisk tvist, som gør det ubærlige bærligt: Nemlig, at personen føler sig på en gang gennemskuet – og på en gang set og favnet.
Det er det, som gør det til et privilegium, at få lov til at blive undervist af dig.
Det har jeg selv fået lov til, og jeg glemmer ikke første gang, jeg mødte dig, hvor jeg kom kravlende op på 4. sal i Vestergade og knap nok kunne bevæge mig på grund af en diskosprolaps over lænden.
Efter to lektioner var jeg smertefri og en hel del klogere på mig selv og min måde at bruge mit ”bevægeapparat”.
Men det var ikke bare din ekspertise og dine fantastiske hænder, der fik mig til at udnævne dig til at være min ”Mester”:
Jeg stod med et valg inden jeg startede på skolen for Alexanderteknik i 1992:
Skulle jeg vælge Alexanderskolen eller at uddanne mig videre på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Min vaklen fik dig til at give mig valget om at starte på skolen NU – eller aldrig.
Og jeg svarede tilbage samme dag, at det skulle være nu!
De første to år på skolen var hårde:
Hver gang jeg spurgte om noget, som jeg ikke forstod, skulle jeg stå op på en taburet og stille spørgsmålet en gang til, og du svarede samtidigt med, at du lod mig vide, at jeg ikke forstod noget som helst – og jeg rasede.
Da de to år var omme bad jeg dig om en samtale for jeg kunne ikke holde ud mere, at blive udstillet som en stor idiot.
Og ved den samtale gik det op for mig, at du ikke bare forstod, hvordan menneskets bevægeapparat fungerer, men at du også evner at kikke ind bag ved, og forstå, hvad et menneske er.
Mange gange har du afvist, at Alexanderteknik skulle have noget som helst at gøre med andet end en ren kropsteknik. Når vi alle på stribe løb ud i skove eller ud til øde steder ved havet, for at skrige alle de følelser og blokeringer ud, som dukkede op undervejs, nægtede du pure, at det havde noget med Alexanderteknikken at gøre.
Hvis det var sådan fat, måtte vi opsøge en psykolog.
Men Joseph:
Du har faktisk givet os en teknik, som gør det muligt at blive et helt menneske med alle sanser, følelser og tankeliv i behold:
Jeg har selv følt, at det at stoppe op, opdage mit misbrug af mit bevægemønster, at give slip i hals og nakke og tænke ud i retningerne, at disse dyrebare Alexanderdråber arbejder sig indad i kroppen og har givet mig en teknik, som ikke bare plejer min krop, men også har gjort det muligt at blive et mere levende menneske med mine sanser, følelser og min måde at tackle livet og verden på.
Som om hver given slip og tænken retninger bringer mig nærmere ind til min oprindelige væren, og afmonterer alle vrangforestillinger og selvbedrag.
Kære Joseph.
Tak for en fantastisk teknik, som du har brugt en stor del af dit liv på at videregive.
Tak at jeg måtte lære det af dig.
Du er en ægte Mester, fordi du er kompromisløs og bliver ved med at leve det, som du lærer videre.
Hvis jeg måtte komme med et ønske på din store dag i dag, så er det, at du begynder at skrive dine anekdoter ned fra dit liv – helt fra da du mødte teknikken første gang. Da du blev elev hos McDonald og da du landede i USA og straks begyndte at give din første lektion i lufthavnen.
Jeg kommer altså med en opfordring til dig om at skrive en bog om dig selv.
Det vil blive en gave til alle os og for de kommende elever af Alexanderteknikken. Det ville blive en bog, som må have sin plads i enhver boghylde, som rummer skattene fra Frederik Matthias Alexander ”Him Self” og de nærmeste omkring ham, hvor til også du hører hjemme!
Lad os rejse os og hylde en sand Mester: Joseph længe leve!
Marlene Evensen
F.M. Alexanderlærer, Uddannet i 1995 på Skolen for F.M. Alexanderteknik ved Joseph Artzi.